Øster Ulslev

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Øster Ulslev
Øster Ulslev Kirke 1.JPG
Øster Ulslev Kirke
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Sjælland
KommuneGuldborgsund Kommune
SognØster Ulslev Sogn
Postnr.4894 Øster Ulslev
Demografi
Øster Ulslev by225[1] (2021)
Kommunen60.328[1] (2021)
 - Areal903,42 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.guldborgsund.dk
Oversigtskort

Øster Ulslev er en landsby på det sydøstlige Lolland med 225 indbyggere (2021)[1], beliggende i Øster Ulslev Sogn. Landsbyen ligger i Guldborgsund Kommune og tilhører Region Sjælland.

Navnet ses første gang i de skriftlige kilder i 1397, men byen er meget ældre. Forleddet i navnet Ulslev kommer af et mandsnavn, enten Ulf eller Ulvar + efterleddet -lev, der betyder "levn/arvegods", altså "den ejendom Ulf/Ulvar efterlod". Det er sandsynligt, at der er tale om samme mand som ophav til både Øster- og Vester Ulslev. Byer med endelsen -lev er sandsynligvis opstået før ca. 800 og er som regel betydelige. Øster Ulslev er da også kirkeby og har, eller har haft – skole, børnehave, forsamlingshus, brugs, købmand, alderdomshjem (bygget 1929), mølle og flere mindre erhvervsvirksomheder. Skolen lå dog ca 1 km. syd for byen i et mindre beboelseområde ved et vejkryds. Derved kom den til at ligge ca. midt i sognet. Den blev opført 1903 og nedlagt 1960.

Byen har også en fodboldklub med egen bane, og i en tidligere købmandsgård var der en tid indrettet diskotek. Desuden har der været både bank og postekspedition.

Forsamlingshus

Øster Ulslev Forsamlingshus blev bygget i 1886 som det tredje på Lolland efter dem i Errindlev og Frejlev.

Landbefolkningen fik i de sidste år af 1800-tallet for alvor appetit på at deltage i samfundet både politisk og økonomisk. En række samarbejdsprojekter som f.eks. andels- slagterier og mejerier, brugsforeninger, skytteforeninger, gymnastikforeninger og altså en lang række forsamlingshuse. På Nystedegnen byggedes huse i Frejlev, Kettinge, Vantore, Døllefjelde, Vester Ulslev og altså Øster Ulslev. I Nysted fik man i de samme år i stedet en række hoteller, der kunne stille lokaler og servering til rådighed. Vantore forsamlingshus er det eneste der er nedlagt. De 5 andre fungerer i en vis udstrækning stadig.

Administrativt/kirkeligt tilhørsforhold

Tidligere

Nuværende

Galleri

Referencer

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark Zealand location map (da).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Zealand in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 176 %. Geographic limits of the map:

  • N: 56.20° N
  • S: 54.50° N
  • W: 10.80° E
  • E: 12.60° E
Øster Ulslev Forsamlingshus.jpg
Øster Ulslev er en landsby på Sydøstlolland - Forsamlingshuset
Øster Ulslev Kirke 1.JPG
Øster Ulslev Kirke, Lolland
Ø. Ulslev 09.JPG
Øster Ulslev er en landsby på Sydøstlolland - kig mod nord
Ø. Ulslev 08.JPG
Øster Ulslev er en landsby på Sydøstlolland - møbelpolstrer (bemærk telefonnummeret)