Ørsted (Norddjurs Kommune)

Ørsted
Ørsted Kirke (Rougsø) 1.JPG
Ørsted Kirke
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneNorddjurs Kommune
SognØrsted Sogn
Postnr.8950 Ørsted
Demografi
Ørsted by1.408[1] (2021)
Kommunen36.943[1] (2021)
 - Areal721,18 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.norddjurs.dk
Oversigtskort
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen Ørsted (Norddjurs Kommune). Der er også andre byer med dette navn, se Ørsted.

Ørsted ligger på det nordlige Djursland på en bakkekam i Ørsted Sogn. Byen har 1.408 indbyggere (2021)[1] og er beliggende i Region Midtjylland under Norddjurs Kommune.

Historie

Ørsted (1349 Ørstedt, 1408 Ørsthet) lå tidligere i Rougsø herred.

Omkring 1855 beskrives Ørsted på følgende måde: "Ørsted med Kirke, Hospital, Præstegaard, bolig for Districtslægen, Apotek, Skole og Kro" [2].

Omkring 1875 beskrives Ørsted således: "Ørsted med Kirke, Præstegaard, Bolig for Districtslægen, Apothek, Skole, 2 Veirmøller, 2 Kjøbmandshandler, en Landbrugsforening og Kro" [3]..

Omkring år 1900 betegnedes Ørsted som en "stor, købstadslignende Landsby med Kirke, Præstegd., Missionshus ("Bethesda", opf. 1899), Skole, teknisk Skole (opr. 1881), Tinghus (Lokale i Fattiggaarden) med Politistation, Syge- og Epidemihus (opf. af Amtet 1885, med 25 senge), Fattiggaard (paa Ørsted Mark, opr. 1881, Pl. for 32 Lemmer), privat Haandgerningsskole med Pogeskole, Distriktslægebolig, Lægebolig, Dyrlægebolig, Apotek (opr. 1867), Farveri, Bryggeri, 2 Møller, Andelsmejeri, Købmandshdlr., m.m., Gæstgiveri, Statstelefonst. og Postkontor" [4].

Ørsteds indbyggerudvikling: i 1906 havde byen 851 indbyggere, i 1911 794, i 1916 873, i 1921 916, i 1925 971, i 1930 971, i 1935 899, i 1940 884, i 1945 904, i 1950 912, i 1955 1.006, i 1960 1.031[5] og i 1965 1.069 indbyggere.[6] I 1930, da byen havde 971 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 265 levede af landbrug, 219 af industri og håndværk, 81 af handel, 84 af transport, 59 af immateriel virksomhed, 92 af husgerning, 132 var ude af erhverv og 39 havde ikke angivet oplysninger.[7]

I 1950 var Ørsted indbyggeres næringsfordeling: 247 levede af landbrug m.v., 242 af håndværk og industri, 105 af handel og omsætning, 65 af samfærdsel, 97 af embedsvæsen og liberale erhverv, 128 af aldersrente, pension, formue o.lign; 28 havde ikke angivet oplysninger om indtægtskilde [8]. Ørsted havde Rougsø Herred som sit handelsmæssige opland.

På trods af at Ørsted i dag ligger 6 kilometer fra nærmeste åbne vand, har der tidligere været en havn i byen. Under en vejrenovering i starten af 1970'erne blev der fundet rester af et gammelt bolværk. På grund af den geografiske placering på sydkanten af et landområde, der indtil middelalderen har været en ø, og stadig er klemt inde mellem Randers Fjord på den ene side og Kattegat på den anden side, har Ørsted et naturligt opland bestående af hele Rougsø Herred.

Befolkning

Demografisk udvikling for Ørsted (Norddjurs Kommune)
190619111916192119301955200920102011
8517948739169711.0061.5191.5001.489

Kendte personer fra byen

Skuespilleren Charlotte Munck er opvokset i Ørsted.

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ J.P.Trap: Danmark, 1 udgave, Bind 2, Kjøbenhavn 1859, s. 495
  3. ^ J.P.Trap: Danmark, 2 udgave, Bind 5, Kjøbenhavn 1875, s. 588
  4. ^ J.P.Trap: Danmark, 3 udgave, s. 920
  5. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 192f
  6. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 17
  7. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 148
  8. ^ J.P.Trap: Danmark, 5 udgave, s. 834

Litteratur

  • Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark ved J.P.Trap, Andet Bind, Kjøbenhavn 1859;
  • Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark ved J.P.Trap, Anden Udgave, Femte Deel, Kjøbenhavn 1875

Eksterne henvisninger

Dansk geografiSpire
Denne artikel om geografi i Norddjurs Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Medier brugt på denne side

Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E
DenmarkStub2.svg
Map of Denmark with flag.
Meilgaard.jpg
Forfatter/Opretter: Sommer, Licens: CC BY-SA 3.0
in the Heritage Agency of Denmark database for Listed Buildings.
Ørsted Kirke (Rougsø) 1.JPG
Forfatter/Opretter: Jan Friberg, Licens: CC BY 2.5

Ørsted Kirke,Rougsø Kommune

Українська: Церква в Йорстеді, Данія