Ørslevkloster Sø

Ørslevkloster Sø
Ørslevkloster Sø set mod sydøst
Ørslevkloster Sø set mod sydøst
Overblik
LandDanmark
KommunerSkive Kommune
SogneØrslevkloster Sogn
Tilløboppumning fra den udtørrede Torsholm Sø
AfløbHjarbæk Fjord
Oplandsareal250 km2
Overfladeareal38,2 ha
Middeldybde2 m
Maks. dybde4 m
Vandvolumen850.000 m3
Vandspejlskote0 moh.

Ørslevkloster Sø er en brakvandssø beliggende i Ørslevkloster Sogn, Skive Kommune, ved vestsiden af den nordlige del af Hjarbæk Fjord, omkring 1 km vest for Virksund. Søen er en del af et tidligere sund, der frem til omkring 800 f.kr. forbandt Hjarbæk Fjord med Lovns Bredning mod nord i Limfjorden, parallelt med Virk Sund; der har under landhævningen været to søer mere som rester af sundet: Torsholm Sø og Nørresø, men de er nu udtørret. Søen , der er privatejet, hørte oprindelig til Ørslev Kloster, der ligger et par kilometer mod vest.

Søen er en del af Natura 2000 nr. område 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal og beskyttet både som EF-habitatområde og fuglebeskyttelsesområde[1]. En ulovlig udgravning af afløbet i 2004 medførte en større indtrængning af saltvand fra fjorden, hvilket har forringet miljøtilstanden markant [2].

Ørslevkloster Sø set mod nordøst

Fiskeriet

Ørslevkloster sø er en sø med mange forskellige fiskearter. I søen findes der arborre, gedder, rudskaller, gråskaller, suder, brassen, helt, ørreder, skrubber og ål. I søen er der især en stor bestand af arborre, skaller og brassen og det gør det derfor forholdsvis nemt at fange dem. For at fiske i søen skal der købes dagkort og det kan købes hos virksundcamping.

Eksterne kilder og henvisninger

  1. ^ Om naturplanen Arkiveret 9. januar 2012 hos Wayback MachineNaturstyrelsens websted
  2. ^ Om Ørslevkloster Sø (Webside ikke længere tilgængelig) på Skive Kommunes websted
  • Danmarks Søer, Søerne i Nordjyllands og Viborg Amter, af Thorkild Høy m.fl. ISBN 87-7717-200-0

Koordinater: 56°36′7.63″N 9°15′48.41″Ø / 56.6021194°N 9.2634472°Ø / 56.6021194; 9.2634472

Medier brugt på denne side

Ørslevkloster Sø mod nordøst.jpg
Forfatter/Opretter: Nico-dk, Licens: CC BY-SA 3.0
Ørslevkloster Sø ved Hjarbæk Fjord, set mod nordøst
Ørslevkloster Sø mod sydøst.jpg
Forfatter/Opretter: Nico-dk, Licens: CC BY-SA 3.0
Ørslevkloster Sø ved Hjarbæk Fjord, set mod sydøst