Ørnbjerg Mølle
Ørnbjerg Mølle er en vandmølle, der ligger i skoven sydøst for Feldballe ved Ulstrup Å i Nationalpark Mols Bjerge på Djursland, godt 2 km vest for Stubbe Sø i Syddjurs Kommune. Møllen har siden 2009 været ejet af staten og fungerer i dag som museumsmølle og har siden 1990 været fredet [1].
Møllens historie går tilbage til midten af 1500-tallet, hvor den var kornmølle og hørte under Lyngsbækgård, der dengang hed Skærsø. Den nuværende mølle er opført i 1833. I 1946 blev der indlagt turbine i møllen, hvilket ødelagde de fleste gamle træk ved den. Fra 1965-70 foretog man en nænsom restaurering af møllen, og i 2011 blev både det indvendige mølleværk og det store udvendige vandhjul renoveret.
I 2009 stiftedes Ørnbjerg Møllelaug, der har til formål at restaurere, vedligeholde og drive Ørnbjerg vandmølle, herunder mølledammen og åens løb i tilslutning til møllen.
I skoven omkring Ørnbjerg Mølle er 60 ha skov udpeget til ny urørt løvskov, og i området findes også et § 25-skov) på i alt 5,37 ha.[2]
Eksterne kilder og henvisninger
- ^ Om fredningen på kulturarv.dk
- ^ Ørnbjerg Mølle Arkiveret 21. juni 2020 hos Wayback Machine faktaark på nst.dk
- Om Ørnbjerg Mølle og Møllelaug Arkiveret 8. januar 2013 hos Wayback Machine
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:
- N: 57.10° N
- S: 55.60° N
- W: 8.00° E
- E: 11.70° E
Forfatter/Opretter: Nico-dk, Licens: CC BY-SA 3.0
Ørnbjerg Mølle - møllehjulet set fra nordvest