Ør (Slesvig)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Ør. (Se også artikler, som begynder med Ør)

Ør [1] eller Øre [2][3] (på tysk Öhr eller Oehr) var en cirka 11 hektar stor halvø (øre) ved Sliens vestlige bred ved Slesvig by-Frederiksberg i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Navnet er afledt af det danske øre. Arealet blev første gang nævnt i 1654. Stedet kaldtes også for hellig Ør. Ifølge legenden var det her, hvor Ansgar i 826 begyndte sin missionsarbejde ved at døbe vikingerne i Slien. Under 2. Slesvigske Krig var der anlagt en dansk skanse på halvøen for at forsvare Dannevirkestillingen [4].

Syd for halvøen lå en lille indbugtning (Odderkule), som dannede grænsen mellem Frederiksberg og Bustrup. Nord for lå et lille nor (Teglnor). I forbindelse med anlæggelsen af byens nye omfartsvej (Bundesstraße 76) i 1957/1961 blev Teglnoret opfyldt og Øret mistede status som halvø.

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, side 546
  2. ^ samme sted
  3. ^ Generalstaben: Den dansk-tydske Krig i Aarene, 1848-50, Kjøbenhavn 1848, side 322
  4. ^ C. C. Lorentzen: Dannevirke, i: Johan Petersen: Historisk Arkiv, København 1872, side 73

Koordinater: 54°30′14″N 9°32′55″Ø / 54.50389°N 9.54861°Ø / 54.50389; 9.54861