Øjekoral

Øjekoral
Lophelia pertusa NOAA.jpg
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia
(Dyr)
UnderrigeRadiata
RækkeCnidaria
(Polypdyr)
KlasseAnthozoa
(Koraldyr)
UnderklasseHexacorallia
OrdenScleractinia
(Stenkoraller)
FamilieCaryophylliidae
SlægtLophelia
Milne-Edwards & Haime, 1849
ArtL. pertusa
Videnskabeligt artsnavn
Lophelia pertusa
(Linnaeus, 1758)
Kort
Lophelias kendte udbredelse
Lophelias kendte udbredelse
Synonymer
  • Dendrosmilia nomlandi
    Durham & Barnard, 1952
  • Lophelia californica Durham, 1947
  • Lophelia prolifera (Pallas, 1766)
  • Lophohelia affinis Pourtalès, 1868
  • Lophohelia prolifera
  • Lophohelia prolifera f. brachycephala
    Moseley, 1881
  • Lophohelia prolifera f. gracilis
    Duncan, 1873
  • Lophohelia subcostata
    Milne-Edwards & Haime, 1850
  • Lophohelia tubulosa Studer, 1878
  • Madrepora pertusa Linnaeus, 1758
  • Madrepora prolifera Pallas, 1766
Hjælp til læsning af taksobokse

Øjekoral (Lophelia pertusa) er det eneste koraldyr af slægten Lophelia. Den hører til stenkorallerne og er dermed rev-dannende.

Øjekoral lever i modsætning til mange af de kendte varmt-vands koraller, ikke i symbiose med Symbiodinium-alger; det er en såkaldt azooxanthellat koral. Til gengæld har man fundet adskillige bakterier, som lever symbiotisk med Øjekorallen.

Den lever i havet og har behov for en konstant gennemstrøm af næringsrigt havvand, med en vis salinitet og temperaturer omkring 4-8˚C. På koldt-vands koralrev er den ofte i stort overtal, blandt andre koraller. Den foretrækker tilsyneladende vanddybder på 200-400 m, men levende kolonier er fundet på så lavt vand som 39 m og ved dybder på op til 4000 m. Den findes overalt på Jorden i alle verdenhavene, hvor blot de rette livsbetingelser er tilstede.

Øjekoraller vokser meget langsomt (5,5-25 mm/år), men kan blive op mod 400 år gamle. Det er kun i de få øverste centimeter af de hårde grene af karbonat koraldyrene bor, resten er forladt og får lov til at forfalde og smuldre, så der kan med tiden dannes endog meget store kabonat-bjerge på revene. Op til 200 m høje bakker, er observeret i Porcupine Basin vest for Irland.

Øjekorallen kan i modsætning til andre kendte koraldyr, fastgøre sig på sand- og ralbund og behøver ikke et fast underlag som klippe eller store sten.

Øjekoraller findes i rød og hvid farve, men ved Tislerrevet i Skagerrak udfor Tislerøen i Norge, har man i 2002 fundet gule kolonier.

Det største øjekoralrev man kender til er Røstrevet ved Røst i Norge, der blev opdaget og kortlagt i 2002. Det er mere end 100 km² stort og er dermed også det største koldt-vands koralrev i verden.

Kilder

Medier brugt på denne side

Lophelia pertusa NOAA.jpg
Forfatter/Opretter: NOAA Ocean Explorer, Licens: CC BY-SA 2.0
A close-up of the scleractinian coral Lophelia pertusa from the Mississippi Canyon 751 site at approximately 450 m depth. This image was taken with the SeaEye Falcon DR ROV during the first cruise of this program in September 2008. Image courtesy of Lophelia II 2009: Deepwater Coral Expedition: Reefs, Rigs, and Wrecks.
Lophelia worldmap 372.jpg
Lophelia pertusa Distribution