Ø

For alternative betydninger, se Ø (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ø)
En ø, Fogo, set oppefra.

En ø er et landområde helt omgivet af vand ved normalvandstand, der er mindre end et kontinent og større end en sten eller et skær. En lille ø kaldes for en holm eller småø.

Øer kan ses i havene, i oceaner, i søer eller i floder. Størrelsen varierer kraftigt fra små slam- og sandøer på få kvadratmeter til Grønland, som med sit areal på på 2.166.086 km², hvoraf 410.449 km² er isfrit, er Jordens største ø. Australien er større, men regnes for at være et kontinent.[kilde mangler]

EU's definition

EU definerer, med hensyn til støtte til tyndt befolkede områder, en ø som:[1]

  • Omgivet af vand.
  • Beboet af mindst 50 fastboende mennesker.
  • Uden fast forbindelse i form af bro eller tunnel.
  • Beliggende mindst en kilometer fra fastlandet.

Øer i det Danske Kongerige større end 100 km²

  1. Grønland, 2.166.086 km²
  2. Disko, Grønland, 8578 km²
  3. Sjælland, 7031 km²
  4. Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Han Herred-Thy), 4686 km²
  5. Milne Land, Grønland, 3913 km²
  6. Traill Ø, Grønland, 3452 km²
  7. Fyn, 2985 km²
  8. Ymer Ø, Grønland, 2437 km²
  9. Geografisk Samfund Ø, Grønland, 1717 km²
  10. Clavering ø, Grønland, 1535 km²
  11. Nares Land, Grønland, 1466 km²
  12. Shannon Ø, Grønland, 1258,5 km²
  13. Lolland, 1243 km²
  14. Bornholm, 588 km²
  15. Falster, 514 km²
  16. Streymoy, Færøerne, 374 km²
  17. Mors, 363 km²
  18. Als, 312 km²
  19. Eysturoy, Færøerne, 286 km²
  20. Langeland, 284 km²
  21. Møn, 218 km²
  22. Vágar, Færøerne, 176 km²
  23. Suðuroy, Færøerne, 165 km²
  24. Rømø, 129 km²
  25. Læsø, 118 km²
  26. Samsø, 114 km²
  27. Sandoy, Færøerne, 111 km²

For Grønland er medtaget øer større end 1000 km².

Se også listen over alle beboede danske øer.

Verdens 20 største øer.

  1. Grønland (Del af Kongeriget Danmark, 2.166.086 km²
  2. Ny Guinea (del af Papua Ny Guinea og Indonesien), 800.000 km²
  3. Borneo (Brunei og dele af Indonesien og Malaysia), 725.500 km²
  4. Madagaskar, 578.041 km²
  5. Baffin Island (del af Canada), 507.451 km².
  6. Sumatra (del af Indonesien), 425.000 km²
  7. Honshū (del af Japan), 227.414 km²
  8. Victoria Island (del af Canada), 217.291 km²
  9. Storbritannien (del af Storbritannien), 216.777 km²
  10. Ellesmere Island (del af Canada), 196.236 km²
  11. Sulawesi (del af Indonesien), 180.681 km²
  12. Sydøen (del af New Zealand), 145.836 km²
  13. Java (del af Indonesien), 138.794 km²
  14. Nordøen (del af New Zealand), 111.583 km²
  15. Luzon (del af Filippinerne), 109.965 km²
  16. Newfoundland (del af Canada), 108,860 km²
  17. Cubas hovedø, 105.806 km²
  18. Islands hovedø, 101.826 km²
  19. Mindanao (del af Filippinerne), 97,530 km²


Sammenhængende, af vand omgivne landmasser, som består af ét eller flere kontinenter:

Andre udenlandske øer

Øer, der kun fandtes på kortene

I 1820'erne rejste hvalfangeren Benjamin Morrell rundt på havene og 'opdagede' øer, der ikke eksisterer. Nogle af Morrells øer var opført på verdensatlaserne i mere end hundrede år, og voldte adskilligt besvær for kommissionen, der skulle trække datolinjen gennem Stillehavet i 1875 og 1910. Sir Walter Raleigh skabte i sin History of the world fra 1614 betegnelsen "painter's wife's island" (= "tegnerkoneø"). Betegnelsen viser tilbage til Raleighs oplevelse, efter at han i Magellanstrædet havde taget spanjolen don Pedro Sarmiento til fange. Sarmiento blev udspurgt om en ø, der fandtes på hans kort, men som Raleigh og hans mandskab var ude af stand til at finde. Sarmiento forklarede, at øen ikke fandtes. Den var simpelthen indtegnet, fordi hans korttegner havde haft sin kone siddende ved siden af, da kortet blev tegnet, og hun ville gerne have en ø opkaldt efter sig. Peter Heylyn [2] udtrykte i sin Cosmography [3] fra 1659 frygt for, at der fandtes mange "tegnerkoneøer" rundt om på søkortene.[4]

Île de Sable (Sandøen) i Koralhavet mellem Australien og Ny Kaledonien er et af de nyeste eksempler på en ø, der i 2012 blev erklæret ikke eksisterende på trods af, at den har været angivet i adskillige kort de sidste cirka 100 år.

Kilder/referencer

  1. ^ "EU: Öland är fastland". Götebergs-Posten. 9. september 2011. Hentet 19. maj 2012.
  2. ^ §6. Peter Heylyn. IX. Historical and Political Writings. Vol. 7. Cavalier and Puritan. The Cambridge History of English and American Literature: An Encyclopedia in Eighteen Vo...
  3. ^ Cosmography in four books. (Open Library)
  4. ^ Tore Sørensen: Bløffer og bløffmakere (s. 9), forlaget Andresen og Butenschøn, Oslo 2009, ISBN 978-82-7694-195-1

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Fogo, Cape Verde Islands.jpg
The volcano’s most distinctive feature, its nine-kilometre wide caldera, Cha Caldera, is shown in this image. The crater wall in the west towers one kilometre above the crater floor. The eastern half of the crater wall is gone, erased in a massive collapse deep in its ancient history. Evidence of the volcano’s more recent eruptive history is written on the surface of the crater as well. In the centre of the crater, a steep cone named Pico rises about 100 meters above the crater rim (more than a kilometre from the crater floor). The young peak reaches 2,829 meters above sea level, making it the island’s highest point. Dark trails of hardened lava from the volcano's most recent eruptions stream out of the crater east into the Atlantic Ocean. The volcano last erupted in 1995. The sepia stream of lava from that eruption is pooled near the crater rim west of Pico. Remarkably, the crater is inhabited. A straight road cuts between the crater wall and Pico, ending near the vent that erupted in 1995. Bright white dots on the north side of the crater are villages. Residents of the Cha Caldera evacuated during the eruption.