Ö

Udsnit fra: Hanebogen. Læsebog med Billeder 1. Del udgivet af Julie Heins. København 1890. Der skelnes mellem ø for lukket vokal og ö for åben vokal. Eksempel: Hvad gör Hunden? Den gør.

Ö bruges i de indoeuropæiske sprog islandsk og svensk samt de finsk-ugriske sprog finsk, estisk og ungarsk, hvor det udtales som nuværende dansk og norsk ø.

På andre sprog:

Engelsk

Brugtes især tidligere[1] som o med trema for at vise, at to vokaler udtales adskilt:

  • zoölogical garden > "zo-o", i modsætning til forkortelsen zoo > "zu" ("zoologisk have")
  • coöperate

Trema bruges dog stadig, for eksempel i The New Yorkers ortografi.[2][3][1]

Nederlandsk

Bruges som o med trema for at markere adskilte vokallyde; men kan også betegne omlyd (altså som tysk ö).[4][kilde mangler]

Tyrkisk

På tyrkisk udtales det som dansk ø.

Tysk

Benævnes "O-Umlaut" (o-omlyd) og udtales som et dansk ø, og er ikke et selvstændigt bogstav, men en omlyd til o, hvorunder det alfabetiseres.

Ungarsk

Udtales som ø. (Den lange version af denne vokal skrives Ő.)

Referencer

  1. ^ a b Mary Norris (2012-04-26). "The Curse of the Diaeresis". The New Yorker. The special tool we use here at The New Yorker for punching out the two dots that we then center carefully over the second vowel in such words as “naïve” and “Laocoön” will be getting a workout this year, as the Democrats coöperate to reëlect the President.
  2. ^ Diaeresis: 9. december 1998. The Mavens' Word of the Day. Random House.
  3. ^ Umlauts in English?. General Questions. Straight Dope Message Board.
  4. ^ Tre nederlandske stednavne tæt ved grænsen til Tyskland indeholder ö: Höchte, Höfke og Harmöle. Der er her tale om omlyd[kilde mangler] (udtale som ø) og ikke trema (der er heller ingen nabovokal).


Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.


Medier brugt på denne side

Hanebog1.gif
Udsnit fra: Hanebogen. Læsebog med Billeder 1. Del udgivet af Julie Heins. København 1890. Der skelnes mellem ø og ö.