Îles Ehotilé nationalpark

Îles Ehotilé National Park
IUCN kategori II (nationalpark)
Îles Ehotilé National Park
Sted	Elfenbenskysten
Koordinater	5°11′N 3°14′V / 5.183°N 3.233°V / 5.183; -3.233
Areal	105 km²
Etableret	25. april 1974

Îles Ehotilé Nationalpark er en nationalpark i Elfenbenskysten i Sud-Comoé-regionen. Parken består af en gruppe lave øer og de mellemliggende kanaler, der adskiller Abylagunen fra Atlanterhavet.^[1]

Nationalparken blev etableret i 1974 på initiativ af lokalsamfundene, der ønskede at beskytte deres historiske steder. Ehotile-øerne blev også udpeget til et Ramsarområde i 2005 under navnet Îles Ehotilé-Essouman,^{[2] [3]}og det foreslåetUNESCO at gøre det til et verdensarvssted i 2006.^[4] De arkæologiske og historiske steder på øerne er også beskyttet.^[2]

Øgruppen består af seks øer (Assokomonobaha, Balouate, Meha, Nyamouan, Elouamin og den hellige ø Bosson Assoun) i flodmundingsområdet. De dækker et område på 722 hektar (det omkringliggende havområde ikke medregnet).^[2]

Øernes vegetation er meget varieret for et så lille område; kystzonen er hovedsageligt domineret af mangrove, og det indre er stort set tropisk skov.

Der er blevet registreret 128 fuglearter i 35 familier på øerne. De fleste af disse er akvatiske arter, og i den tørre sæson besøger trækfugle også parken.^[4] Ynglende arter omfatter lille lappedykker, afrikansk slangehalsfugl, rørskarv, kohejre, tophejre, mangrovehejre, vestlig revhejre, nathejre, uldhalsstork og nonnetræand.^[5]

Parkens skovzoner er også hjemsted for pattedyr, såsom dykkerantiloper og busksvin, samt to arter, der giver parken dens unikke karakter: en af disse er vestafrikansk manat, et akvatisk pattedyr, der er karakteristisk for lagunerne i området; den anden er kolonien af halmfarvede frugtflagermus, der raster på Balouateøen, og som lokalbefolkningen mener er et tegn på deres forfædres tilstedeværelse.^[4] Derudover er der et stort udvalg af andre flagermus, og øerne er hjemsted for den plethalsede odder og den afrikansk fingerodder.^[5]

Befolkningen, der bor op til parken er officielt anslået til 32.103 mennesker og er fordelt i 21 landsbyer, og udgør 32% af den samlede befolkning i departementet. Turisme er det eneste erhverv, der er tilladt på øerne, og fiskeri er hovedaktiviteten uden for det beskyttede område.^[4]