Émile Zola

Émile Zola

1902
Personlig information
Kæle/øgenavnLe Maître de Médan Rediger på Wikidata
FødtÉmile Édouard Charles Antoine Zola Rediger på Wikidata
2. april 1840 Rediger på Wikidata
rue Saint-Joseph, Frankrig Rediger på Wikidata
Død29. september 1902 (62 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
DødsårsagKulilteforgiftning Rediger på Wikidata
GravstedPanthéon Rediger på Wikidata
FarFrançois Zola Rediger på Wikidata
MorÉmilie Aubert Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAlexandrine Zola (fra 1870) Rediger på Wikidata
PartnerJeanne Rozerot (fra 1888) Rediger på Wikidata
BørnDenise Aubert,
Jacques Rozerot Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseEssayist, novelleforfatter, politisk journalist, teaterkritiker, journalist, dramatiker, fotograf, forfatter, kunstkritiker, litteraturkritiker med flere Rediger på Wikidata
FagområdeLitteratur Rediger på Wikidata
Deltog iCongrès d'Aix (1853) Rediger på Wikidata
Kendte værkerNana, Thérèse Raquin, Les Rougon-Macquart, J'accuse…! Rediger på Wikidata
GenreNovelle, roman Rediger på Wikidata
BevægelseFritænkning, naturalisme Rediger på Wikidata
Påvirket afHonoré de Balzac Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOfficer af Æreslegionen (fra 1893) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Émile Zola (født 2. april 1840, død 29. september 1902[1]) var en indflydelsesrig fransk forfatter. Han var en betydelig eksponent for naturalismen i litteraturen og vigtig for Frankrigs politiske liberalisering.[kilde mangler]

Émile Zola skrev det verdensberømte åbne brev: J'accuse (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en fransk jødisk officer uskyldigt dømt for spionage. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen L'Aurore den 13. januar 1898. Zola indser i brevet, at hans ytring er en injurie,[kilde mangler] men skriver det alligevel som en samvittighedshandling. Han blev idømt fængselsstraf, men undgik den ved at flygte til England, hvor han opholdt sig fra 1898 til 1899.[2] Brevet var i høj grad medvirkende til, at sagen mod den dømte officer blev genoptaget, og den uskyldige fik genoprejsning.

Værker

Émile Zola debuterede i 1864 med novellesamlingen Contes à Ninon (da. Fortællinger til Ninon). Han fik sit gennembrud i 1867 med romanen Thèrése Raquin (da. 1901), som er filmatiseret flere gange. I 1868 kom romanen i en 2. udgave. Denne gang med et forord af Zola, hvor han for første gang lancerer naturalismen. Kravene er, at romanen skal være lige så objektiv og skildre virkeligheden som faglitteraturen. Zolas hovedværk Les Rougon-Macquart blev skrevet i 18711893 og bestod af 20 romaner. Zola har dannet forbillede for mange forfattere. I Danmark fx Herman Bang.

Udmærkelser

Var officer af Æreslegionen 18881889. Titlen blev frataget ham pga. Dreyfus-affæren.[3]

Flere steder er der opkaldt bygninger og veje efter Émile Zola. I Frankrig ligger skolerne Lycée Émile Zola i Aix-en-Provence og Collège Émile Zola i Fouquiéres-lés-Lens. I Tyskland ligger Emilie-Zola-Straße i Hohen Neuendorf. I Danmark ligger Zolas Alle i Søborg i Gladsaxe kommune

Émile Zola
Plakat med reklame for romanen Fecondité ca. 1900


Noter

  1. ^ Émile Zolagravsted.dk
  2. ^ Sørensen, Henrik Milton. Zola, Émile. I: Forfatterleksikon, Udenlandsk litteratur. side 731-732. Redigeret af: Knud Michelsen og Per Schepelern. Bind 2, 1. udg. Rosinante, 1999.
  3. ^ "Émile Zola." Contemporary Authors Online. Detroit: Gale, 2009. Literature Resource Center. Web. 10 Sep. 2011.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger


Medier brugt på denne side

Emile Zola 1902.jpg
Self-portrait of Émile Zola.
Fecondite.jpg
Placard publicitaire pour le roman Fecondité. ca 1900