Émile-Louis Burnouf

Émile-Louis Burnouf
Forsiden til Burnoufs La Science des religions. Bogen kan læses ved at klikke på billedet
Personlig information
Født	26. august 1821 Valognes
Død	1907 Paris
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	École Normale Supérieure
Medlem af	Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel
Beskæftigelse	Professor, filolog, sprogforsker, indolog, græcist
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Æreslegionen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Émile-Louis Burnouf (født 26. august 1821 i Valognes, død januar 1907) var en fransk filolog, fætter til Eugène Burnouf.

Burnouf blev 1854 professor i den gamle litteratur i Nancy, 1867 direktør for École française i Athen, tog sin afsked 1875 og levede derefter i Paris. Blandt hans værker mærkes: Méthode pour étudier la langue sanscrite (3. oplag 1885), Essai sur le Véda, ou introduction à la connaissance de l'Inde (1863), Dictionnaire classique sanscrit-français (1863-65), Histoire de la littérature grecque (2 bind, 1869; nyt oplag 1883), La science des religions (4. oplag 1885, også oversat på engelsk), La mythologie des Japonais (1875), La ville et l'Acropole d'Athènes (1877), Le Catholicisme contemporain (1879), La vie et la pensée; éléments réels de Philosophie (1886), Restitution des chants de l'église latine (1887). Endvidere udgav han en fransk oversættelse af Nala (1856), Bhagavadgita (1861); andre stykker sanskrit (1866), med mere og artikler i "Revue des deux Mondes" og andre tidsskrifter.

Kilder

• Burnouf, Émile Louis i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)