Æresborger
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/55/Hermann_Frieser_Ehrenb%C3%BCrgerurkunde.jpg/220px-Hermann_Frieser_Ehrenb%C3%BCrgerurkunde.jpg)
En æresborger har modtaget en hædersbevisning, fordi den hædrede ved arbejde, forskning, udbredelse af viden om stedet, opvækst eller bopæl har gavnet og glædet stedet.
Traditionelt har en æresborger modtaget byens nøgler. Det er et levn fra dengang, hvor byer havde bymure og låste byporte.
Danske æresborgere
- H.C. Andersen: æresborger i Odense i 1867[1]
- Johannes Jørgensen, æresborger i Assisi i 1922, og i Svendborg i 1936
- Martin Andersen Nexø. Æresborger i Dresden. 1953. Posthumt i Nexø
- August Krogh: Æresborger i Grenå i 1945
- H.M. Dronning Margrethe 2. Æresborger i City of London i 2000
- Mærsk Mc-Kinney Møller: æresborger i Svendborg i 2001
Se også
- Æresdoktor
- Æreskunstner
Referencer
- ^ Æresborger. hcandersen-homepage.dk. Hentet 17/4-2017
![]() | Spire Denne artikel om priser eller udmærkelser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
A barnstar to represent achievement in the field of vector image creation and optimisation.
Forfatter/Opretter: Bebbe, Licens: CC BY-SA 3.0
Urkunde zur Ernennung von Hermann Frieser zum Ehrenbürger von Massenricht