Ælfgifu

Ikke at forveksle med Ælfgifu (Edwys dronning).

Ælfgifu (også kaldet Aelfgifu eller Aelfgitha) var den engelske (og senere danske) konge Knud den Stores første hustru eller frille.

Hun var datter af ealdorman Ælfhelm af Deira, der blev myrdet ca. 1006 på den engelske kong Ethelred den Rådvildes bud. Under den danske erobring af England blev Ælfgifu Knuds frille, eller måske snarere ægtefælle på "dansk vis" nok omkring 1013, før han blev konge. De fik to sønner Harald Harefod og Svend Knutsson samt en datter, der druknede ca. 8 år gammel i 1020. Da kong Ethelred døde, giftede Knud sig med enken Emma af Normandiet i juli 1017. Det er uvist, hvorledes Knuds forhold til Ælfgifu blev, men han har formentlig sendt hende til den anden side af Nordsøen. Hun og sønnen Svend blev sendt til Norge for at regere i Knuds navn 1030-35. Både Ælfgifu og Svend var hadet af nordmændene, og de blev drevet ud af Norge i 1035, hvor de søgte til Danmark efter hjælp. Mens de var der, døde Knud den Store i England. Kort efter døde også Svend, og Ælfgifu vendte tilbage til England for at støtte sin anden søn Harald Harefod, og herefter kendes der ikke mere til hendes skæbne.

Anetavle

Statue af Wulfrun - Ælfgifu var ud af en betydelig familie. Hendes farmor (Wulfrun) var en betydelig jordbesidder i bl.a. Staffordshire, og byen Wolverhampton er grundlagt og opkaldt efter hende