Ås Kloster

Ås Klosters segl fra 1377 med teksten "S'QVENTUS S'MARIE DE ASYLO"

Ås kloster, også kaldt Asylum, lå ved Viskans udløb i Kattegat i det på den tid danske Halland. I dag hører området til Varbergs kommun og ligger ved landsbyen Åskloster, cirka 14 km nord for Varberg.

Selv om klosteret var Hallands første, største og rigeste kloster, er det i dag et af Nordens mest ukendte.[1] Hvor klosteret lå, findes i dag ingen synlige ruiner. Disse er gemt under Åsklosters kongsgård.

Historie

Ås Kloster var et munkekloster under cistercienserordenen, stiftet i 1192 og anlagt i 1194 ved udflytning fra det i 1161 grundlagte Sorø Kloster.

Ifølge Kong Valdemars Jordebog skænkede Valdemar 2. (1170-1241) kongsgården Ås til klosteret. Hvor denne gård præcist lå, er i dag usikkert. Klosteret ejede omkring 250 gårde på egnen.

Klosteret nød stor anseelse; et par af kong Magnus Erikssons (1316-1374) og dronnning Blankas tidligt døde børn blev begravet her.[2]

Cicterciencerklosteret lukkedes i 1500-tallet og blev ødelagt under Grevens Fejde i 1535.

Abbeder i Ås Kloster

  • 1194- Ukendt
  • 1238-1241 Th(omas?)
  • 1259 (Nicolaus. Tidligere abbed i Sorø, muligvis abbed i Ås)
  • 1343-1350 Andreas
  • 1362-1378 Petrus
  • 1379-1386 Johannes Mattisson
  • 1386-1392 Niels (Nicolaus) Clemensen
  • 1392 Nicolas Johannis (Prfessus)
  • 1393 Niels (Nicolas Johannis?)
  • 1396-1398 Sven
  • 1403?-1405? Nicolaus (Niels)
  • 1403?-1405? Peter
  • 1406? Nicolaus
  • 1408-1458 Peter Thuwasson
  • 1462-1481 Lindorm
  • 1491-1492 Anders Bengtsson
  • 1498 Anders Nilsson
  • 1514-1532 Mats (Mattias) Eriksson

Referencer

  1. ^ Ann-Marie Skogsberg, Ås kloster – cisterciensernas asylum i Halland (2005) Södertälje: ISBN 91-7040-044-X. s. 9,10.
  2. ^ Nordisk familjebok, 1800-talsutgåvan, s. 461.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 57°13′31.86″N 12°13′7.83″Ø / 57.2255167°N 12.2188417°Ø / 57.2255167; 12.2188417

Medier brugt på denne side

Seal of as kloster.svg
Seal of Ås monastery from 1377. The text on the seal reads "S'QVENTUS S'MARIE DE ASYLO"