Ålvand Klithede
Ålvand Klithede er et klithede-område med en række mindre klitsøer, de såkaldte lobeliesøer, beliggende øst for Nørre Vorupør, syd for Tvorup Klitplantage og nord for Førby Sø i Nationalpark Thy.
Området er en del af Natura 2000-område nr. 26, Ålvand Klithede og Førby Sø og er både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde, samt en del af en større naturfredning fra 1977 på 1.144 hektar, hvoraf de 614 hektar ejes af staten [1]; Det er også en del af Nationalpark Thy.
Der er af hensyn til sjældne fuglearter som tinksmed, hjejle og trane, adgangsforbud fra 1. april til 15. juli. Om foråret er den rasteplads for 8-12.000 kortnæbbede gæs på fugletræk. Der er sjældne planter som orkideen hjertelæbe, sortgrøn brasenføde og gulgrøn brasenføde, pilledrager, krybende ranunkel og fin bunke. På Ålvand Klithede findes også odder samt strandtudse, spidssnudet frø og markfirben.
Se også
- Allieret flystyrt ved Ålvand
Eksterne kilder/henvisninger
- ^ Om fredningen på Danmarks Naturfredningsforenings websted.
- Ålvand Klithede Arkiveret 6. oktober 2013 hos Wayback Machine på danmarksnationalparker.dk
- Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst – areal nr. 21) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser
Denne artikel om lokaliteten Ålvand Klithede kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
Koordinater: 56°56′56.9″N 8°25′7.94″Ø / 56.949139°N 8.4188722°Ø