Åborätt
Åborätt (da. "åboret") er et svensk retsudtryk der vedrørte retten til i en vis tid – oftest på livstid og med arvelig besiddelse – at dyrke en andens jord mod en vis afgift. Indehaveren af en sådan ret kaldtes en åbo.
Begrebet findes i reglen anvendt på kronens eller offentlige institutioners jorder. Efterhånden blev de fleste steder åboernes urørlige arveret fastslået, så længe de drev ejendommen ulasteligt og ikke forbrød sig mod de borgerlige love.
I den nyeste tid – dvs. omkring 1900 – er der ofte opstået forviklinger angående tolkningen af en åbos rettigheder. Åboerne har følt deres stilling mere usikker end før og klaget over, at de ofte uden videre blev jaget fra deres steder. Spørgsmålet viste sig imidlertid indviklet, og den svenske regering nedsatte derfor 1913 en særlig åborättskomité for at få det brændende spørgsmål udredet.
Ifølge den svenske artikel har en svensk lov (1999:292) muliggjort omdannelse af åborätt til fuld ejendomsret.[1],[2]
Kilde
- Opslag af cand. mag. A.M. Diemer, Stockholm, i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 1, s. 8)
- Noter
- ^ Genom lagen (1999:292) om avveckling av stadgad åborätt och landgille, så har numera de som innehavt fastighet under stadgad åborätt fått överta denna med full äganderätt. (Fra afsnittet "Omvandling av åborätt till äganderätt")
- ^ På dansk findes udtrykket åbod, en tilgift ved skifte. Johan Hvidtfeldt (red.): Håndbog for danske lokalhistorikere, s. 123 — Desuden findes et norsk retsudtryk åbod der vedrører vedligeholdelse og erstatning, Salmonsen, bd. 1, s. 8.
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |