Änglamark
"Änglamark" er en vise af Evert Taube fra 1971.[1] Sangen blev skrevet til filmen Æblekrigen hvor den blev sunget af Evert Taubes søn, Sven-Bertil Taube.[2]
Sangen er udgivet i 1971 på single med Sven-Bertil Taube og Gunnar Svenssons orkester,[3] og den er siden udgivet i mange flere udgaver med både Sven-Bertil Taube og andre kunstnere.[4][5] Blandt andre har Thore Skogman (1981), Lisa Ekdahl (1998) og Lisa Nilsson (2015) indsunget Änglamark. Roger Whittaker indspillede en oversættelse til engelsk med titlen Where Angels Tread i 1972. Sangen er også oversat til finsk, norsk og spansk.[5]
Änglamark var på Svensktoppen i 16 uger i 1972 med en førsteplads som bedste placering.[6]
Änglamark er blandt Taubes mest kendte viser og betegnet som en vise der er en del af den svenske folkesjæl.[7]
Sangen kan ses som Taubes deltagelse i miljødebatten og hans lovprisning af skønheden i naturen, og hans kærlighed til naturen og livet. Han ser Jorden med dens oprindelig liv som Änglamark eller Himlajord.[1] Verslinjerne Låt sista älven som bruser i vår natur // brusa alltjämt mellam fjällar och gran och fur! er en henvisning til striden om Vindelälven hvor der i 1960'erne var planlagt et vandkraftværk som Taube i 1967 deltog i kampen imod.[1]
Sangen har givet navn til Coop Nordens varemærke Änglamark.[7]
Referencer
- ^ a b c Ingel Jakobsson (1975). Evert Taube och hans diktning. NORRbok förlag. s. 32f.
- ^ "Evert Taube". Den Store Danske. 15. november 2013. Hentet 21. maj 2019.
- ^ "Änglamark // Taube, Sven-Bertil". Svensk mediedatabas. Hentet 21. maj 2019.
- ^ "Änglamark - Song By Sven-Bertil Taube". Discogs. Hentet 21. maj 2019.
- ^ a b "Cover versions of Änglamark by Sven-Bertil Taube - Gunnar Svenssons orkester". SecondHandSongs. Hentet 21. maj 2019.
- ^ "Svensktoppen". Sveriges Radio. Hentet 21. maj 2019.
- ^ a b "Historien om Änglamark". Coop Danmark. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2018. Hentet 21. maj 2019.