Højdespring (atletik)

Højdespring
Canadieren Nicole Forrester under et højdespring
Canadieren Nicole Forrester under et højdespring
Verdensrekorder
Cuba Javier Sotomayor (1993)2,45 m
Ukraine Jaroslava Mahutjikh (2024)2,10 m
Øvrige rekorder
Danmark2,28 m1,94 m
Olympisk2,39 m2,06 m
Europa2,42 m2,10 m
Afrika2,38 m2,06 m
Asien2,39 m1,97 m
Nordamerika2,45 m2,04 m
Sydamerika2,33 m1,96 m
Oceanien2,36 m1,98 m
Rekorderne blev sidst opdateret 5. december 2010

Højdespring er en springdisciplin i atletik. Et tilløb efterfølges af et afsæt på ét ben og et spring over en vandret overligger, som deltagerne uden brug af hjælpemidler skal forsøge at passere uden at rive ned. Deltagerne springer på højder, som på forhånd er fastlagt af arrangørerne og kan fortsætte, indtil de har haft tre ugyldige forsøg i træk.

Disciplinen har været kendt siden oldtiden, hvor der i Grækenland blev dystet under olympiske lege.

I de forgangne 100 år har højdespring gennemgået en enorm teknisk udvikling, og i nutiden er den såkaldte Fosbury flop-teknik den mest udbredte teknik. Denne optræder i flere varianter.

Den eksisterende verdensrekord for mænd blev sat i 1993 af Javier Sotomayor fra Cuba og lyder på 2,45 m,[1] mens kvindernes rekord er sat af Jaroslava Mahutjikh fra Ukraine med 2,10 m i 2024.[2]

Regler

Springform

Der skal sættes af på én fod.

Banen og overligger

Konkurrencer i højdespring skal foregå på særlige springbaner indrettet i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Springstøtternes udliggere, som skal bære overliggeren, skal vende mod hinanden, og overliggeren skal hvile på dem på en sådan måde, at den let falder ned – fremad eller bagud – hvis den berøres af deltageren.

Springhøjder

En konkurrence indledes med, at overliggeren placeres på en på forhånd besluttet minimumshøjde. Deltagerne vælger selv, om de ønsker at forsøge sig på denne højde eller på nogen af de efterfølgende højder. Når alle, der ønsker det, har sprunget på en bestemt højde, øges overliggerens højde. Medmindre der kun er én deltager tilbage, må overliggeren ikke hæves mindre end 2 cm efter afslutningen af hver omgang, og endvidere må intervallet for hævningen af overliggeren ikke forøges.

Konkurrencen fortsætter, indtil alle deltagere har haft tre forfejlede forsøg i træk. Selv om alle andre deltagere er udgået af konkurrencen, har en deltager ret til at fortsætte, indtil vedkommende taber retten til yderligere forsøg. Når deltageren har vundet konkurrencen (dvs. der kun er én deltager tilbage, der har flere forsøg), skal de højder vedkommende skal springe på, afgøres efter samråd mellem lederen for spring og deltageren. I de tilfælde, hvor højdespring indgår som et led i mangekamp, skal der dog altid springes med de fastlagte 3 cm-intervaller.

Forfejlede forsøg

Det noteres som et forfejlet forsøg, hvis:

  • overliggeren ikke bliver liggende på udliggerne efter springet,
  • deltageren med nogen del af legemet berører jorden eller landingsområdet på den anden side af det lodrette plan mellem overligger og springstøtter, eller forlængelsen af dette plan uden først at have passeret overliggeren, medmindre lederen af højdespring skønner, at dette ikke har givet deltageren nogen fordel.

Tre forfejlede forsøg, uanset på hvilken højde de indtræffer, udelukker fra videre deltagelse i konkurrencen. En deltager kan f.eks. undlade sit 2. og 3. forsøg på en højde efter at have forfejlet 1. forsøg og i stedet benytte dem på en eller to følgende højder. Hvis en deltager afstår fra et forsøg på en højde, må han/hun ikke senere springe på denne højde.

Tid

En deltager ikke anvende mere end 1 minut på et forsøg. Tiden regnes fra det øjeblik, deltageren bliver kaldt frem. Når der er to eller tre deltagere tilbage i konkurrencen, må deltagerne benytte 1½ minut til udførelsen af hvert forsøg. Når der er en enkelt deltager tilbage, må denne benytte 3 minutter.

Afgørelsen af en konkurrence

For at afgøre, hvem af et antal deltagere der er den bedste i en højdespringskonkurrence, skal alle disse deltagere være ude af konkurrencen, dvs. hver have haft tre forfejlede forsøg i træk. Hvis det bedste korrekt gennemførte forsøg for én af disse deltagere er på en større højde end det bedste forsøg for de øvrige, bliver førstnævnte bedst placeret.

Har to eller flere deltagere sprunget lige højt, afgøres placeringen således:

  1. Den deltager, som har færrest antal forsøg på den højde, på hvilken det uafgjorte resultat indtræffer, placeres først.
  2. Hvis konkurrencen stadig er uafgjort, skal den deltager, som har færrest antal forfejlede forsøg gennem konkurrencen op til og inklusiv den sidst klarede højde, placeres først.
  3. Hvis konkurrencen stadig er uafgjort, placeres de pågældende deltagere lige, såfremt der ikke er tale om afgørelse af førstepladsen.

Ved afgørelse af førstepladsen i tilfælde, hvor to eller flere deltagere har sprunget lige højt og der ikke har kunnet træffes nogen afgørelse, foretages der omspringskonkurrence. De pågældende deltagere får så et spring mere på den højde, de ikke klarede, og såfremt der ikke er tale om samme højde, dvs. en deltager har undladt forsøg på følgende højde, skal omspringet ske på den laveste. Hvis kun en af deltagerne klarer højden, er vedkommende vinder af konkurrencen. Såfremt der ikke opnås nogen afgørelse, skal overliggeren hæves eller sænkes 2 cm afhængigt af, om deltageren har klaret den forudgående højde eller ej. Deltagerne skal springe ét spring på hver højde, indtil en afgørelse foreligger. Alle deltagere noteres for deres bedste spring i hele konkurrencen, inkl. resultater opnået i omspringskonkurrence.

Udstyr

Den amerikansk guldvinder fra OL 1900, Irving Baxter, brugte saksespring
Den canadiske guldvinder fra OL 1928, Ethel Catherwood, brugte saksespring og kom over 1,59 m

I lighed med de mange andre af atletikkens discipliner anvender udøverne pigsko. I denne disciplin er skoene udover de sædvanlige pigge under forfoden også udstyret med pigge på hælen. Endvidere er sålen normalt uhyre stiv. Derudover anvendes almindelig sportsbeklædning, typisk sportsbluse og shorts.

Historie

Højdespring har gennem årtierne været udført med en række vidt forskellige teknikker kendt under navne som saksespring, "Eastern Cut-off", "Western Roll" og væltespring, der har haft hver deres glansperiode.

Saksespring

De tidligste højdespringere anvendte denne teknik, som den dag i dag ofte anvendes som introduktion til højdespring. Fra et skråt tilløb sættes af på det yderste ben, og svingbenet løftes strakt over, hvorefter det strakte afsætsben følger efter i en sakselignende bevægelse.

Eastern Cut-Off

Den britiske guldvinder fra OL 1948, John Winter, var en af de sidste som brugte Eastern Cut-Off teknikken på internationalt niveau

Denne teknik var næste trin i udviklingen, da den omkring 1900 dukkede op som en videreudvikling af saksespring. Afsættet foregår på samme måde som i saksespring, hvorefter springeren i luften læner sig bagover og passerer overliggeren liggende parallelt med denne. Tilløbet var også det samme som i saksespring.

John Winter, guldmedaljør på OL 1948, og franskmanden Georges Damitio var de to sidste som brugte denne teknik på internationalt niveau. Ved OL i 1948 var de de to eneste af de 26 deltagere som stadig brugte Eastern Cut-Off teknikken.

Western Roll

Få år senere skete den første større omvæltning i højdespringsteknik. Western Roll introducerede afsæt på det inderste ben efter et skråt tilløb. Svingbenet førtes strakt mod overliggeren, hvorefter kroppen passerede overliggeren sideliggende parallelt med denne.

Western Roll

Væltespring

Omkring 2. verdenskrig begyndte man at udvikle Western Roll. Efter et skråt tilløb og afsæt på inderste ben roteres kroppen, således at springeren passerer overliggeren parallelt med denne og med maven vendt mod overliggeren.

Der eksisterede to varianter af væltespring: det parallelle væltespring og en mere dykende version. Med det parallelle væltespring passerede hoved og krop overliggeren samtidigt, John Thomas, sølvmedaljevinder i OL 1964, brugte denne teknik. Valerij Brumel, dykkede en lille smule, idet hans hoved passerede overliggeren før hans krop. Han var guldmedaljevinder ved OL 1964 som den sidste væltespringer.

Den sidste verdensrekord sat med med væltespringsteknik var Vladimir Yashtshenkos 2,34 meter i 1978. Yashtshenkos verdensrekord blev forbedret i 1980 af en "flopper", Jacek Wszola fra Polen. Det bedste resultat opnået med væltespringsteknik er 2,35 meter, som Yashtshenko sprang i Milano i 1978 da han vandt indendørs-EM. Rosemarie Ackermann var den sidste kvinde som satte verdensrekord med med væltespringsteknik, da hun i 1977 samtidig blev den første kvinde som sprang over 2 meter. Ackermanns verdensrekord blev forbedret i 1978 af en "flopper", Sara Simeoni fra Italien. I 1976 vandt hun som den sidste væltespringer OL-guld i Montréal.

I 1967 satte Sven Breum dansk rekord med 2,09 m, som blev den sidste sat med med væltesprings teknik. Grith Ejstrup var den sidste, der satte dansk rekord med med væltespringsteknik for kvinder, da hun sprang 1,85 m ved de danske mesterskaber 1972. Et resultat hun tangerede ved de danske mesterskaber tre år senere. Ejstrups rekord blev forbedret i 1981 af "flopperen" Dorte A. Rasmussen.

(c) Bundesarchiv, Bild 183-S0703-0017 / CC-BY-SA 3.0
Rosemarie Ackermann den sidste kvinde som satte verdensrekord med væltespringsteknik, da hun i 1977 blev den første kvinde som sprang over 2 meter.
(c) Bundesarchiv, Bild 183-S0305-0030 / CC-BY-SA 3.0
Rolf Beilschmidt udfører et væltespring som en af de sidste i verdenseliten (1977).

Fosbury-flop

Den nu dominerende teknik Fosbury-flop-teknik tilskrives den kvindelige canadiske højdespringer Debbie Brill. Hun var den første flopspringer og tiltrak sig en del opmærksomhed ved sin bemærkelsesværdige højdespringsteknik, inden Dick Fosbury vandt højdespringskonkurrencen ved sommer-OL 1968 i Mexico City med teknikken. Den fik dermed sit store gennembrud og revolutionerede højdespring. Siden har Fosbury-flop, som teknikken kom til at hedde, udviklet sig til flere varianter. I dag opererer man således med "Speed-flop"" og "Power-flop"", som er baseret på henholdsvis fart og styrke. Fosbury-flop udføres med et kurveformet tilløb, hvor et løb vinkelret på forlængelsen af overliggeren de sidste 3-5 skridt løbes i et imaginært spor følgende en cirkels periferi. Afsættet foretages dernæst på yderste fod, mens svingbenet med bøjet knæ føres opad. Springeren roterer efter afsættet om egen længdeakse således, at overliggeren passeres med ryggen vendt mod denne.

Sammenligning af teknikker

Der er nogen uenighed om, hvorvidt væltespring eller flop er mest effektivt. Begge har fordele og ulemper, men flop anses af de fleste som lettere at lære, især for yngre springere, og dermed er den blevet den dominerende teknik.

Debbie Brill udførte som den første Brill Bend som skulle blive kendt som Fosbury flop
Yelena Slesarenko udfører et Fosbury flop

Bedste højdespringsresultater

Mænd, udendørs

PlaceringHøjde (m)AtletNationalitetStedDato
1.2,45Javier SotomayorCuba CubaSalamanca23. juli 1993
2.2,43Mutaz Essa BarshimQatar QatarBruxelles5. september 2014
3.2,42Patrik SjöbergSverige SverigeStockholm30. juni 1987
Bohdan BondarenkoUkraine UkraineNew York City14. juni 2014
5.2,41Igor PaklinSovjetunionen SovjetunionenKobe4. september 1985
6.2,40Rudolf PovarnitsynSovjetunionen SovjetunionenDonetsk11. august 1985
Sorin MateiRumænien RumænienBratislava20. juni 1990
Charles AustinUSA USAZürich7. august 1991
Vjatjeslav VoroninRusland RuslandLondon5. august 2000
Derek DrouinCanada CanadaDes Moines25. april 2014
Andriy ProtsenkoUkraine UkraineLausanne3. juli 2014


Kvinder, udendørs

PlaceringHøjde (m)AtletNationalitetStedDato
1.2,10Jaroslava MahutjikhUkraine UkraineParis7. juli 2024
2.2,09Stefka KostadinovaBulgarien BulgarienRom30. august 1987
3.2,08Blanka VlašićKroatien KroatienZagreb31. august 2009
4.2,07Lyudmila AndonovaBulgarien BulgarienBerlin20. juli 1984
Anna TjitjerovaRusland RuslandTjeboksary22. juli 2011
6.2,06Kajsa BergqvistSverige SverigeEberstadt26. juli 2003
Hestrie CloeteSydafrika SydafrikaParis31. august 2003
Jelena SlesarenkoRusland RuslandAthen28. august 2004
Ariane FriedrichTyskland TysklandBerlin14. juni 2009
Marija KutjinaNeutralLausanne6. juli 2017
11.2,05Tamara BykovaSovjetunionen SovjetunionenKijev22. juni 1984
Heike HenkelTyskland TysklandTokyo31. august 1991
Inha BabakovaUkraine UkraineTokyo15. september 1995
Tia HellebautBelgien BelgienBeijing23. august 2008
Chaunté LoweUSA USADes Moines26. juni 2010

Mænd, indendørs

PlaceringHøjde (m)AtletNationalitetStedDato
1.2,43Javier SotomayorCuba CubaBudapest4. marts 1989
2.2,42Carlo ThränhardtVesttyskland VesttysklandBerlin26. februar 1988
4.2,41Patrik SjöbergSverige SverigePiræus1. februar 1987
Mutaz Essa BarshimQatar QatarAthlone18. februar 2015
5.2,40Hollis ConwayUSA USASevilla10. marts 1991
Stefan HolmSverige SverigeMadrid6. marts 2005
Ivan UkhovRusland RuslandPiræus26. februar 2009
Aleksej DmitrikRusland RuslandArnstadt8. februar 2014
9.2,39Dietmar MögenburgVesttyskland VesttysklandKöln24. februar 1985
Ralf SonnTyskland TysklandBerlin1. marts 1991
9.2,38Igor PaklinSovjetunionen SovjetunionenIndianapolis7. marts 1987
Gennadij AvdejenkoSovjetunionen SovjetunionenIndianapolis7. marts 1987
Steve SmithStorbritannien StorbritannienWuppertal4. februar 1994
Wolf-Hendrik BeyerTyskland TysklandWeinheim18. marts 1994
Sorin MateiRumænien RumænienWuppertal3. februar 1995
Matt HemingwayUSA USAAtlanta4. marts 2000
Jaroslav RybakovRusland RuslandStockholm15. februar 2005
Linus ThörnbladSverige SverigeGöteborg25. februar 2007
Gianmarco TamberiItalien ItalienHustopeče13. februar 2016
Danil LysenkoRusland RuslandMoskva29. januar 2023

Kvinder, indendørs

PlaceringHøjde (m)AtletNationalitetStedDato
1.2,08Kajsa BergqvistSverige SverigeArnstadt6. februar 2006
2.2,07Heike HenkelTyskland TysklandKarlsruhe8. februar 1992
3.2,06Stefka KostadinovaBulgarien BulgarienAthen20. februar 1988
Blanka VlašićKroatien KroatienArnstadt6. februar 2010
Anna TjitjerovaRusland RuslandArnstadt4. februar 2012
Jaroslava MahutjikhUkraine UkraineBanská Bystrica2. februar 2021
7.2,05Tia HellebautBelgien BelgienBirmingham3. marts 2007
Ariane FriedrichTyskland TysklandKarlsruhe15. februar 2009
Marija KutjinaRusland RuslandMoskva9. februar 2020
10.2,04Alina AstafeiTyskland TysklandBerlin3. marts 1995
Elena SlesarenkoRusland RuslandBudapest7. marts 2004
Antonietta Di MartinoItalien ItalienBanská Bystrica9. februar 2011

Danske mænd, udendørs[3]

PlaceringHøjde (m)AtletÅr
1.2,28[4]Janick Klausen2019
2.2,27Michael Mikkelsen1991
3.2,25Jesper Tørring1974
4.2,17René T. Nielsen1983
5.2,15Leon Axen1981
Sami el Nasser1989
Lars Werge Andersen1995
Martin Gärtner1999
Anders Black2005
10.2,14Hans Ravn Kristensen1985

Danske kvinder, udendørs[3]

PlaceringHøjde (m)AtletÅr
1.1,94Pia Zinck1997
2.1,86Dorthe A. Rasmussen1981
3.1,85Grith Ejstrup1972
4.1,82Solveig Langkilde1972
Birgitte Kulas Kristensen1979
Kathrine Nielsen2001
7.1,81Dorte Bæk Klein1982
Charlotte Beiter1991
9.1,80Lise Wilbek1976
Lene Demsitz1984

Referencer

Søsterprojekter med yderligere information:
  1. ^ High Jump, Men – Senior, worldathletics.org, hentet 5. august 2024
  2. ^ High Jump, Women – Senior, worldathletics.org, hentet 5. august 2024
  3. ^ a b "Resultater og statistik". Dansk Atletik Forbund. Hentet 2010-12-07.
  4. ^ "Langvarig vedholdenhed får Janick Klausen til at slå 28 år gammel dansk rekord i højdespring, dansk-atletik.dk, 20. juni 2019". Arkiveret fra originalen 20. juni 2019. Hentet 20. juni 2019.

Oversigtslister


Medier brugt på denne side

Olympic rings.svg
Olympic Rings without "rims" (gaps between the rings), As used, eg. in the logos of the 2008 and 2016 Olympics. The colour scheme applied here was specified in 2023 guidelines.
Olympic rings without rims.svg
Olympic Rings without "rims" (gaps between the rings), As used, eg. in the logos of the 2008 and 2016 Olympics. The colour scheme applied here was specified in 2023 guidelines.
Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Flag of Bulgaria (1971–1990).svg
Forfatter/Opretter: Scroch, Licens: CC BY-SA 3.0
Flag of Bulgaria (1971-1990). Flag of Bulgaria with Bulgarian coat from 1971.
Flag of Croatia.svg
Det er let at give dette billede en kant
Flag of South Africa.svg

Sydafrikas flag

Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker

     grøn rendered as RGB 000 119 073Pantone 3415 C
     gul rendered as RGB 255 184 028Pantone 1235 C
     rød rendered as RGB 224 060 049Pantone 179 C
     blå rendered as RGB 000 020 137Pantone Reflex Blue C
     hvid rendered as RGB 255 255 255
     sort rendered as RGB 000 000 000
Olympic flag.svg
Olympic Movement flag

Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.

Bundesarchiv Bild 183-S0305-0030, Rolf Beilschmidt.jpg
(c) Bundesarchiv, Bild 183-S0305-0030 / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme.
Rolf Beilschmidt ADN-ZB Mittelstädt 5.3.77 Berlin: DDR-Leichtathletikmeisterschaften in der Dynamo-Sporthalle. Höhepunkt des ersten Tages der Meisterschaften war der Hochsprung der Männer. Hier stellte Rolf Beilschmidt (SC Motor Jena) als Sieger mit 2,25 Metern die von dem Jenaer kürzlich erzielte DDR-Bestleistung ein.
Debbie Brill 1972 b.JPG
Forfatter/Opretter: Raimund Kommer, Licens: CC BY-SA 3.0
Debbie Brill, 1972 in the Essen (Germany) Gruga-Stadium.
LocationEurope.png
World map depicting Europe.
Hochsprung rollstil 01.jpg
western roll, High Jump stile, from a newspaper of 1912
Bundesarchiv Bild 183-S0703-0017, Rosemarie Ackermann.jpg
(c) Bundesarchiv, Bild 183-S0703-0017 / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme.
Rosemarie Ackermann ADN-ZB Kluge 3.7.77 Dresden: DDR-Leichtathletik-Meisterschaften. 4. Tag. Hochsprung-Olympiasiegerin Rosemarie Ackermann (SC Cottbus) gewann die Konkurrenz und stellte mit 1,96 m ihren eigenen Weltrekord ein.
Nicole Forrester.JPG
Forfatter/Opretter: Nicole Forrester, Licens: CC BY-SA 3.0
A picture of Nicole Forrester - High Jumper
EthelCatherwood1928.jpg
La canadienne Ethel Catherwood en 1928 aux Jeux Olympiques d'été de d'Armsterdam.
John Winter London Olypmic Games 1948.jpg
Forfatter/Opretter: National Library of Australia, Licens: No restrictions
Athlete John Winter winning the high jump event at the London Olympic Games, July 1948.
Venus symbol (outline).svg
White 1.333 px (1 pt) stroke with black 0.333 px (0.25 pt) outline on a 16x16 px canvass.
LocationAfrica.png
World map depicting Africa
LocationAsia.png
World map depicting Asia
Yelena Slesarenko failing 2007.jpg
(c) I, Bjarteh, CC BY 2.5
A high jump being performed by Yelena Slesarenko at Stavanger Games 2007.