Eduard Ivanovitj Totleben

Eduard Ivanovitj Totleben
20. maj 18181. juli 1884 (66 år)
Eduard Ivanovitj Totleben
Født20. maj 1818
Mitau i Guvernement Kurland
Død1. juli 1884 (66 år)
Bad Soden i Tyske Kejserrige
Begravet vedBrødreskabets kirkegård
TroskabRussiske Kejserrige
VærnDen kejserlige russiske hær
RangIngeniørgeneral
Militære slag og krigeKrimkrigen
Russisk-tyrkiske krig
UdmærkelserSankt Georgsordenen
Andreasordenen
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1879

Eduard Ivanovitj Totleben, (russisk: Эдуа́рд Ива́нович Тотле́бен, nogle gange translittereret som Todleben; 20. maj 1818 i Mitau i Guvernement Kurland – 1. juli 1884 i Bad Soden i Tyske Kejserrige) var en tyskbaltisk greve og russisk ingeniørgeneral. Totleben uddannedes på ingeniørskolen i Sankt Petersborg i årene 1832—36, hvorpå han som underløjtnant indtrådte i ingeniørkorpset. I 1847—50 deltog han i kampene i Kaukasus og var her virksom ved flere belejringer. Som oberstløjtnant i general Schilder-Schuldners stab udmærkede han sig 1854 ved belejringen af Silistria; men den store berømmelse og sit højt ansete navn vandt han under forsvaret af Sevastopol, hvor han med en enestående dygtighed og energi bragte byens sydfront i en sådan stand, at det lange og seje forsvar, der væsentligst blev ledet af ham, kunne føres. I juni 1855 såredes han og måtte af den grund indstille sin virksomhed foreløbig. Han udnævntes til generalløjtnant og generaladjudant hos kejseren samt i 1860 til direktør for krigsministeriets ingeniørdepartement og generalinspektør for ingeniørvæsenet; som sådan udfoldede han stor virksomhed ved forbedring af russiske fæstninger. Under den russisk-tyrkiske krig i 1877—78 blev han kaldt til krigsskuepladsen for at lede angrebsarbejderne mod Plevna. Efter hans dygtige virksomhed her ophøjedes han ved byens fald i grevestanden. Han fik senere ledelsen af indeslutningen af de bulgarske fæstninger og i april 1878 overkommandoen i Tyrkiet. I 1879 blev han generalguvernør i Odessa og året efter i Vilnius. Han har udgivet Défense de Sébastopol (Sankt Petersborg, 1864).

Kilder

Eduard Ivanovitj Totleben i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)

MilitærSpire
Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
LetlandSpire
Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side