Sikorsky S-61

Marine One.
Apollo 17 samles op
Sikorsky S-61L

S-61 er en modelbetegnelse for en række helikoptere produceret af den amerikanske virksomhed Sikorsky Aircraft Corporation.

SH-3 Sea King

SH-3 Sea King blev oprindeligt udviklet til den amerikanske flåde med det formål at opspore og nedkæmpe undervandsbåde. Helikopteren er dog mest kendt for sin rolle som redningshelikopter. I medierne blev Sea King internationalt kendt, fordi de fløj rundt med USA's præsident (Marine One/Army One), og deltog i bjærgning af NASA's Apollo-kapsler.

Den har været produceret på licens af Westland (England), Agusta (Italien) og Mitsubishi (Japan).

Sikorsky-byggede S-61'ere drives af to stk. General Electric T58-turboskaftmotorer på 1.350 hk, mens de Westland-byggede drives af to Rolls-Royce Gnome turboskaftmotorer.

Anvendelse i Danmark

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Dansk S-61A (U-277)

I Danmark anvendtes en S-61 model, kaldet S-61A-1, som Flyvevåbnet modtog den 10. oktober 1965. Det var en hybrid mellem Sea King'en og den civile S-61N (Grønlandsfly). Sea King'en har smalle pontoner, og ved havari i havet vil balloner blæses op for at holde helikopteren flydende. De danske S-61A har ligesom S-61N store, faste pontoner. En anden forskel på Sea King og S-61A/S-61N/L er, at Sea King'en kan folde rotorbladene sammen og knække halen (pga. pladsmangel på skibene). På de civile S-61N/L stikker pitotrørene ud gennem den hule rotormast, mens de på de militære sidder ovenover cockpittet. Kroppen på S-61N/L er forlænget ifht. S-61A og Sea King.

Helikopterne blev sejlet hertil med skib, og leveret i København fra Sikorsky Aircraft Division of United Aircraft Corp., Stratford, Connecticut, USA.

De danske S-61A-1 fik placeret en 530 liters centre brændstoftank lige under tyngdepunktet, der hvor Sea King'en havde en dyppesonar. Centertanken blev kopieret til de civile og redningshelikopterne.

Flyvevåbnet fik leveret otte S-61A-1 (U-240 og U-275 til U-281) i 1965, og efter et havari i 1968 (U-281) fik de i 1971 en S-61A-4 (U-481) som erstatning. Numrene er baseret på de tre sidste cifre i fabrikationsnummeret[1]. U-240 var en prototype og -275 til -281 den normale levering.

Flyvevåbnets S-61A er løbende blevet opgraderet med radar, FLIR (Forward Looking Infra Red) og GPS, og blev udfaset i løbet af 2010, hvor AgustaWestland EH-101 Merlin helikopterne overtog den rolle, som S-61'erne havde udført i mere end 40 år. Denne udfasning skulle være foregået tidligere, men blev forsinket grundet de mange problemer med de nye helikoptere, og indtil 16. juni 2010 fløj S-61A stadig operativt. Denne dato fløj 3 stk. S-61 en sidste tur. De kom ind over Frederiksberg fra Rigshospitalet lidt over kl. 11, for senere på dagen at lande på Flyvestation Karup. Dermed var en æra på 45 år slut, og flyet var dermed udfaset fra Flyvevåbnet[2][3].

S-61A har i Flyvevåbnet mest været anvendt som redningshelikopter, sygetransport og lettere transportopgaver (VIP). Taktisk flyvning, som støtte for specialstyrker (herunder Politiets Aktionsstyrke), er også blevet trænet.

S-61A op- og nedture

Sikorsky S-61A fik sin ilddåb d. 8. november 1965, før den var blevet erklæret operativ. En C-54 Skymaster fra Værløse på vej til Grønland fik motorstop på alle fire motorer over Kattegat. Eskadrille 722's daværende redningshelikopter (S-55) var drevet af samme slags højoktanbenzin som C-54, og man frygtede at der var et problem med brændstofanlæggets benzin. Da S-61A er drevet af to turboskaftmotorer, der anvender et simplere petroleumsprodukt, blev en omskolings-S-61A sendt af sted. En fiskekutter havde dog i mellemtiden reddet de 19 nødstedte. Mest kendt er dog redningsaktionen med den norske færge M/S Skagerak, der var ved at synke 7. september 1966 under en storm. Flyvevåbnet modtog den første S-61A 10. oktober 1965, så blot et år efter modtagelsen reddede fem S-61A 69 ombordværende på M/S Skagerak. De resterende 75 blev reddet af tililende skibe. Alle 144 ombordværende blev reddet, en døde senere af hjertestop.

Den 10. februar 1968 forulykkede S-61A U-281 under en natlig eftersøgning efter strandjægere over Vadehavet. Besætningen omkom.

Se også

Referencer

Forskellige versioner af S-61 og Sea King[1]:

  • SH-3A Sea King. Initial anti-submarine version for the US Navy...
  • S-61A Amphibious transport, generally similar to the US Navy's SH-3A...Nine delivered to Royal Danish Air Force for long-range air/sea rescue duties, with additional fuel tankage.
  • SH-3D Sea King Standard anti-submarine helicopter of the US Navy..
  • S-61L Non-amphibious civil transport...
  • S-61N Amphibious counterpart of S-61L...
  • By mid-1980, more than 750 examples of the S-61 (all models) had been built by Sikorsky, and more than 350 by foreign licensees.
  • details: SH-3D Sea King: Main rotor blades are provided with an automatic powered folding system..pop-out flotation bags in stabilising floats permit emergency operation from water.


  1. ^ Jane, Fred T. (2000). "2; Food and the human body". Jane's All the World's Aircraft (engelsk). Jane's Information Group. s. 435. ISBN 0-531-03953-6.

Medier brugt på denne side

Sikorsky S-61L Line Drawing.svg
Forfatter/Opretter: Jetijones, Licens: CC BY 3.0
S-61L Line Drawing
SH-3 Sea King of HC-1 recovers Apollo 17 astronauts off USS Ticonderoga (CVS-14), 19 December 1972 (Ap17-S72-55974).jpg
A U.S. Navy Sikorsky SH-3G Sea King (BuNo 149930) of Helicopter Combat Support Squadron 1 (HC-1) "Pacific Fleet Angels" recovers an Apollo 17 astronaut on 19 December 1972, with the aircraft carrier USS Ticonderoga (CVS-14) in the background.
Danish air force U-277.jpg
Dansk S-61 Sea King
Flag of the United States Marine Corps.svg
Image taken from united-states-flag.com. This is a faithful representation of an original U.S. government work. As such, it attracts no new copyright. However, the USMC flag is protected by U.S. Trademark Registration Nos. 4852947 and 4193304, and may not be used commercially without a trademark license from the USMC's Trademark Licensing Office. Originally uploaded to en.wikipedia by Mbr7975; description page is (was) here: Marine corps flag.gif
Marine One Whitehouse.jpg
An H-3 Sea King helicopter used by the President of the United States as Marine One.
USCG Parade Flag.svg
The Service Color of the U.S. Coast Guard. This is not the same as the law enforcement ensign, which features vertical red stripes defaced with the anchor symbol of the USCG.
Flag of the United States Navy.svg
The Flag of the United States Navy, as defined in Executive Order 10812 of April 24, 1959. The design is described there as:

The flag for the United States Navy is 4 feet 4 inches hoist by 5 feet 6 inches fly, of dark blue material, with yellow fringe, 2½ inches wide. In the center of the flag is a device 3 feet and 1 inch overall consisting of the inner pictorial portion of the seal of the Department of the Navy (with the exception that a continuation of the sea has been substituted for the land area), in its proper colors within a circular yellow rope edging, all 2 feet 6 inches in diameter above a yellow scroll inscribed "UNITED STATES NAVY" in dark blue letters.

The U.S. Navy flag is used for display purposes at ceremonies, parades, and other public functions where the U.S. Navy has an official presence, usually being carried by an honor guard on ceremonial occasions. It is not used for outdoor, fixed (permanent) purposes, and is not flown on Navy ships. Versions without fringe and different dimensions seem to be common, though it appears they are not technically the official U.S. Navy flag, as the executive order has not been amended.

Prior to 1959, the Navy Infantry Battalion flag was used to represent the U.S. Navy.

For more information, see the Navy's flag history page, SeaFlags, Flags of the World, U.S. Navy document NTP 13(B) [1], section 1710, and Navy regulation OPNAVINST 10520.1 (which replaced a similar SECNAVINST 10520.2D regulation from 1974).
Flag of the United States Army.svg
Det er let at give dette billede en kant