Blekinge kustbana

Blekinge kystbane
Øresundstog i Sölvesborg
Overblik
Lokalt navnBlekinge kustbana
TypeJernbane
SystemSveriges jernbaner
StatusI drift
LokalitetBlekinge län
EndestationerKristianstad C
Karlskrona C
Antal stationer9
Drift
Åbnet1874 (del), 1890 (hele)
Ejer(e)Trafikverket[1]
Operatør(er)Transdev
KarakterRegional, international
Rullende materielØresundstog
Teknisk
Strækningslængde130 km
Antal sporEnkelt
Sporvidde1.435 mm
ElektrificeringJa
Linjekort
0Kristianstad C Skånebanan
23Bromölla
Godsspor til Nymölla
30Sölvesborg
53Mörrum
Godsspor til Mörrums bruk
Godsspor til Stilleryd havn
Godsspor til Aarhus Karlshamn
62Karlshamn
83Bräkne-Hoby
100Ronneby
Kust till Kust, Karlskrona havn
128Bergåsa
130Karlskrona C

Blekinge kystbane (svensk: Blekinge kustbana) er en jernbanestrækning i Sverige, der løber mellem Kristianstad i Skåne län og Karlskrona i Blekinge län.[1] Banen er 130 kilometer lang og elektrificeret. Passagertrafikken på banen varetages af Blekingetrafiken.

Historie

Jernbanen blev fra begyndelsen anlagt af flere forskellige jernbaneselskaber som smalsporede baner langs kysten, inden de blev slået sammen under navnet Blekinge kustbanor. I Blekinge satsede man hårdt på banen, og i begyndelsen af 1900-tallet fandtes der restaurantvogne på banen, hvilket var usædvanligt på en smalsporsbane. Sporvidden var den usædvanlige 1067 mm, den samme som Karlshamn-Vislanda-Bolmens järnväg (KVBJ) og Halmstad-Bolmen Järnväg (HBJ). Blekinge kustbanor og disse to baner forbandt Sveriges øst- og vestkyst.

De baner, der blev til Blekinge kustbanor, var Sölvesborg-Kristianstads Järnväg (SCJ), Västra Blekinge Järnvägar (WBlJ) og Mellersta Blekinge Järnväg (MBlJ). I 1927 blev Bredåkra-Tingsryds Järnväg (BTJ) opkøbt. Den ældste af disse baner var SCJ, som havde åbnet for trafik i 1874. I 1900-tallets første årtier blev banerne slået sammen gennem opkøb.

Efter SJ overtog banen i 1942, besluttede man at øge sporvidden til normalspor, hvilket blev udført i etaper i 1950'erne, og var færdigt i 1957. En ny station blev bygget i Karlshamn på samme tid. Kust-till-kust-forbindelsen Karlshamn-Halmstad via Bolmen blev afbrudt, da disse baner ikke fik forøget sporvidden, men i stedet blev nedlagt i 1960'erne.

Kustpilentog (Y2), der i 2007 blev afløst af Øresundstog

Nye tog

Efter faldende passagerantal begyndte SJ at overveje at nedlægge persontrafikken, men det ville de berørte kommuner og landstinget ikke acceptere. Efter massive protester fra de lokale myndigheder og offentligheden, begyndte man at prøvekøre et togsæt af type Y2 (IC3) på banen. Togsættet blev godt modtaget, og derfor satte man i begyndelsen af 1990'erne de populære Y2'ere ind under navnet Kustpilen. Antallet af rejsende øgedes dramatisk, og derfor har man siden foretaget betydelige forbedringer langs banen. Blandt andet er sporet blevet skærvefrit, og en ny station blev bygget i Bromölla.

Ulykken i Nosaby

Hovedartikel: Jernbaneulykken i Nosaby

10. september 2004 skete der en jernbaneulykke i Nosaby uden for Kristianstad[2], hvor en lastbil lastet med pellets holdt i overskæringen, da bommene var på vej ned. Lastbilchaufføren sagde, at han ville stige ud for at forsøge at løfte bommen i stedet for at køre igennem bommen med lastbilen. Toget kolliderede med lastbilen, og to jernbaneansatte omkom, mens flere kom alvorligt til skade. Omkring halvtreds passagerer kom lettere til skade. Lastbilchaufføren blev senere dømt til 14 måneders fængsel.[3] Hovrätten över Skåne och Blekinge i Malmö stadfæstede tingsrettens dom.[4]

Elektricificering

Riksdagen besluttede i 2004 at banen skulle elektricificeres. Virksomheden Peab fik til opgave at elektricifere jernbanen, i samarbejde med Banverket. Arbejdet blev påbegyndt den 13. juni 2005 ved Karlshamns station, hvor det første spadestik blev taget.

Fordi landstinget og länets kommuner indbetalte penge i forskud, kunne arbejdet med elektricificeringen begynde tidligere end regeringen havde forventet, og dermed kunne SJ også trække sig ud af den trafikaftale, som længe havde været en ren tabsforretning for selskabet. Mens arbejdet stod på, indsatte Blekingetrafiken erstatningsbusser, såkaldte togbusser. Selve elektricificeringsarbejdet blev færdigt i slutningen af maj 2007. 17. juni samme år blev banen genindviet, dog i begyndelsen med reduceret togtrafik.

Problemer

Elektricificeringen gik ikke helt smertefrit. Flere gange under arbejdet blev kobbertråd stjålet. Siden opstod flere ugers forsinkelse i begyndelsen af 2006 på grund af den lange og snerige vinter. Fordi Peab og Balfour Beatty Rail indsatte ekstra mandskab, lykkedes det at overholde tidsplanen.

Øresundstog

Da persontrafikken blev genoptaget den 17. juni 2007, var det med Øresundstog, af typen X31. På visse afgange kan det dog være X32, da DSB nu er begyndt at tillade X32 i øresundstogtrafikken.

SJ og mangel på lokomotivførere

Da banen genåbnede for persontrafik den 17. juni 2007, var det igen SJ der skulle varetage trafikken, mindst frem til genforhandling af aftalen i 2008. På grund af mangel på lokomotivførere hos SJ, skete hver anden afgang indtil den 30. september med togbus, herefter blev alle afgange kørt med tog.

Store indkøringsproblemer

I sommeren 2007 blev banen ramt af store indkøringsproblemer med alt fra signalfejl til større strømafbrydelser, hvilket medførte at mange tog blev kraftigt forsinkede eller blev aflyst. Banverket undersøger hver enkelt elmast på banen, og opsætter eventuelt "fugleskræmsler", da det primært har været fugle, der var årsag til strømafbrydelserne.

DSBFirst

Den 11. januar 2009 overtager DSBFirst (Öresundstrafiken AB) passagertransporten på banen[5], efter i 2007 at have vundet et udbud på det meste af Øresundstogstrafikken i det sydlige Sverige og på Kystbanen i Danmark.[6] Trafikken vil fortsat blive afviklet med Øresundstog.

Stationer på Blekinge kustbana

Kristianstad C
Karlskrona C

Se også

Sveriges jernbaner i 2010.

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^ a b "Blekinge kustbana". Trafikverket. Hentet 31. januar 2024.
  2. ^ Aftonbladet, 10. september 2004: Tågolycka utanför Kristianstad
  3. ^ SvD 9 december 2005 14:38:Lastbilschaufför döms för tågolycka
  4. ^ "Kristianstadsbladet: Hovrätten fastställde domen för tågolyckan". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2007. Hentet 27. april 2021.
  5. ^ "oresundstag.se: Den gemensamma Öresundstågstrafiken närmar sig start". Arkiveret fra originalen 7. december 2008. Hentet 11. december 2008.
  6. ^ "Blekingetrafiken: Öresundstrafiken AB kommeratt bedriva tågtrafik på Blekinge Kustbana". Arkiveret fra originalen 13. august 2010. Hentet 24. oktober 2007.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

BSicon ABZgr+r.svg
junction straight to the right from the right (with exact circles)
Öresundståg i Sölvesborg.JPG
Forfatter/Opretter: Dh8b, Licens: CC BY 3.0
Öresundståg av typ X32 som ersättning för X31 i Sölvesborg 2007-07-11. Under en period användes X32 i väntan på ombyggnad till X31.
Karlskrona dworzec kolejowy.jpg
Forfatter/Opretter: Andrzej Otrębski, Licens: CC BY-SA 4.0
Karlskrona - railway station
BSicon KBHFe.svg
head station, track ending
Kristianstad central 1.jpg
Forfatter/Opretter:

This image was produced by me, David Castor (user:dcastor). The pictures I submit to the Wikipedia Project are released to the public domain. This gives you the right to use them in any way you like, without any kind of notification. This said, I would still appreciate to be mentioned as the originator whenever you think it complies well with your use of the picture. A message to me about how it has been used would also be welcome. You are obviously not required to respond to these wishes of mine, just in a friendly manner encouraged to. (All my photos are placed in Category:Images by David Castor or a subcategory thereof.)

, Licens: CC0
in the RAÄ buildings database.
BSicon ABZr+r.svg
junction to the right from the right (with exact circles)
Sweden railways.png
Forfatter/Opretter: Classical geographer, Licens: CC BY-SA 3.0
Map of railways in Sweden. Sources used:
BSicon HST.svg
flag stop track straight in use
Kustpilen1.jpg
(c) Henrik Sendelbach, CC BY-SA 3.0
Kustpilen at the central station of Karlskrona.